Hvad er studenterkørsel?
Hvordan er traditionen opstået?
Hvad er studenterkørsel?
Hvad er studenterkørsel?
Studenterkørsel er en tradition hvorved nyeligt udklækkede studenter, skal ud og fejre, at deres studietid i gymnasiet, er overstået. Dette gøres ved en såkaldt studenterkørsel, som typisk foregår i ladet på en festlig lastbil. Før i tiden forgik det på en hestevogn, hvilket stadig er tradition enkelte steder i landet.
Hvordan foregår en studenterkørsel?
En typisk studenterkørsel varer fra 10 og 12 timer, enkelte kan dog vare længere eller over flere dage, hvor studenterne har planlagt en rute, som lægger vejen forbi de forskellige studenters forældre. Her får forældrene rig mulighed for at møde deres barns medstuderende og få taget billeder af alle de glade unge mennesker, med deres studenterhuer på.
På mange skoler bliver studenterkørslens start planlagt således at studenterne går direkte ud fra deres translokationen, til de oppyntede studentervogne og påbegynder deres vogntur. Her er det de tidligere årgange fra gymnasiet der står for at pynte vognen, så den er klar til afgangseleverne.
Undervejs på studenterkørslen kan der være flere forskellige andre stop planlagt i ruten, hvor målet kan være at få klaret nogle af de traditionsrige opgaver, som giver forskellige markeringer i studenterhuen. Den helt klassiske og den stortset alle klasser anskaffer sig på deres studenterkørsel er bølgen, som opnåes ved at bade, kun iført sin studenterhue. Flere af disse regler og markeringer kan læses mere om i Studenterhue regler her på siden.
Enkelte klasser kan også vælge at besøge en betydningsfuld underviser de har haft i forbindelse med deres studiegang.
Studenterkørsel historien
Traditionens oprindelse
Traditionen omkring studenterkørsel er ikke en ny tradition, det er længe en måde man har fejret afslutningen af gymnasielle uddannelser. Historisk set, kan den spores cirka 100 år tilbage i tiden hvor de første beretninger om studenterkørsel er beskrevet. Dengang blev man ikke kørt rundt i lastbil, men istedet hestevogn – en tradition som stadig enkelte steder i Danmark vedligeholdes.
Dog var selve studenterkørslen ikke som vi kender den idag. Typisk blev studenterne samlet op i hestevognen, hvorefter turen gik ind til byen, for at danse om enten statuer, springvand eller andre af byens vartegn. På denne måde kunne man markere og fejre overståelsen af studiet.
Den gamle tradition om at danse rundt om byens vartegn er stadig gældende selv den dag idag og det ses på mange studenterkørsler, at et sådan stop er langt ind i planen for dagen.
I hovedstadsområdet foregår stoppet typisk ved Christian den V’s rytterstatue på Kongens Nytorv. Statuen der også er kendt som Krinsen. Der er ret travlt og fyldt med studenter og journalister omkring springvandet, hvis man besøger det i løbet af de dage der er studenterkørsel.
I Aarhus går turen til springvandet Agnete og Havmanden, som ligger på Rådhustorvet. Heri bader studenterne, inden turen går videre på deres studenterkørsel.
I Aalborg triller de studenterne forbi Aalborg havnebad for at få bølgen i huen og for at få et velfortjent hvil på deres tur rundt til forældrene.
Udfordringer under 2. verdenskrig
Under besættelsen blev det forbudt at afholde studenterkørsel i hele landet og det blev ligeledes forbudt at danse rundt om Christian den V’s rytterstatue i København. Det var således først, de elever, der blev studenter efter 1943, der igen fik lov til at opretholde den festlige traditionen omkring studenterkørsel og de beginvenheder denne medfører.
